Nej, du bliver ikke smittet med forkølelse af at gå i koldt vand. Forkølelse og influenza skyldes virus, og kulden i sig selv giver dig ikke virus. Svaret er dog lidt mere nuanceret end bare at kalde det en myte: Der er foreløbig evidens for, at nedkøling kan få en infektion, du allerede bærer på, til at bryde ud. Og den største risiko ved isbad er slet ikke forkølelse. Det er kuldechok.
Nedenfor gennemgår jeg de studier, der citeres oftest i debatten. For hvert studie får du størrelsen, hvad det faktisk målte, og hvor det halter.
Kulde alene giver ikke forkølelse
Det har man undersøgt i laboratoriet i årtier. Forsøgspersoner er blevet udsat for forkølelsesvirus og samtidig nedkølet, og man har ikke kunnet vise, at kulden gjorde dem mere modtagelige for infektionen. Man skal altså smittes for at blive syg. Et kar med koldt vand indeholder ikke forkølelsesvirus bare fordi det er koldt.
Isbad til altan, terrasse og have
Til dig, der vil prøve koldt vand hjemme uden at bruge mange penge på udstyret. Baljen vejer 250 kg fyldt, så tjek altanens bæreevne først. Varebeskrivelsen… Hos Vinterbaderen.dk.
Kan nedkøling vække en infektion, du allerede har?
Her bliver det mere interessant. Det mest citerede studie er fra 2005 og blev lavet af Claire Johnson og Ronald Eccles ved Common Cold Centre i Cardiff. 180 raske forsøgspersoner blev fordelt tilfældigt: Halvdelen sad med fødderne i koldt vand i 20 minutter, og den anden halvdel sad med fødderne i en tom balje. De følgende fire til fem dage meldte 13 ud af 90 i den nedkølede gruppe om forkølelse mod 5 ud af 90 i kontrolgruppen.
Forklaringen, forskerne foreslår, er at kulden får blodkarrene i næsen til at trække sig sammen. Det kan svække det lokale forsvar mod en infektion, man allerede havde uden at mærke den. Men studiet har klare begrænsninger:
- Ingen blev testet for virus. Udfaldet var selvrapporterede symptomer.
- Deltagerne vidste, om de var blevet nedkølet, og forfatterne nævner selv, at forventninger kan have påvirket rapporteringen.
- De, der blev forkølede, var i forvejen folk, der oplyste, at de havde flere forkølelser om året end resten.
Et nyere laboratoriestudie fra 2022 af Di Huang og Benjamin Bleier i Boston peger i samme retning. Forskerne målte, hvor meget temperaturen inde i næsen faldt, når fire forsøgspersoner opholdt sig 15 minutter ved 4,4 grader. Bagefter afkølede de næsevæv i laboratoriet tilsvarende og så, at et af næsens forsvar mod virus blev svækket. Det er interessant mekanistisk forskning, men den er lavet på væv i laboratoriet, og den handler om kold luft gennem næsen, ikke om at sidde i koldt vand med hovedet over overfladen. At overføre resultatet direkte til isbad er ekstrapoleret.
Bliver man så sjældnere syg af at bade koldt?
Det er den modsatte påstand, og her er belægget også tyndere, end markedsføringen giver indtryk af.
| Studie | Størrelse | Hvad det viste | Begrænsning |
|---|---|---|---|
| Buijze m.fl., 2016 (Holland) | 3.018 voksne | 29 procent mindre sygefravær fra arbejde hos dem, der sluttede badet med 30, 60 eller 90 sekunders koldt brusebad | Ingen forskel i antal sygedage. Deltagerne vidste, hvilken gruppe de var i, og det var brusebad, ikke isbad |
| Kox m.fl., 2014 (Wim Hof-studiet) | 12 trænede og 12 utrænede unge mænd | Den trænede gruppe havde en dæmpet inflammatorisk reaktion og færre influenzalignende symptomer efter en indsprøjtning med bakteriestof | Lille studie. Kulde blev kombineret med vejrtrækning og meditation, så kuldens egen effekt kan ikke skilles ud. Det var ikke en rigtig infektion |
| Cain m.fl., 2025 (systematisk oversigt) | 11 studier med i alt 3.177 deltagere | Ingen signifikant effekt på immunfunktionen lige efter badet eller en time efter. Inflammationen steg kortvarigt | 3.018 af deltagerne kom fra ét studie (Buijze), de øvrige studier var små og næsten kun med mænd |
Det hollandske studie er det stærkeste, vi har, og pointen bliver tit tabt: Deltagerne var ikke syge sjældnere. De meldte sig bare mindre syge. Det kan skyldes, at de havde det bedre med deres symptomer, eller at de, der var motiverede nok til at tage kolde brusebade, også var mere tilbøjelige til at gå på arbejde. Studiet var ikke blindet og kan ikke skelne mellem de forklaringer, og placebo-effekten kan ikke udelukkes. Wim Hof-studiet viser i øvrigt en dæmpet immunreaktion, ikke en stærkere en. Det er noget andet end det, der sælges som et stærkere immunforsvar.
Det ved vi, og det tror vi
Det ved vi
- Kulde giver dig ikke virus. Man skal smittes for at blive forkølet.
- Et koldt dyp udløser en kraftig, akut stressreaktion i kroppen.
- I det største randomiserede forsøg var der ingen forskel i antal sygedage mellem dem, der badede koldt, og kontrolgruppen.
Det tror vi, men ved ikke
- At nedkøling hos nogle kan få en skjult infektion til at give symptomer. Det hviler på ét studie med selvrapporterede symptomer og på laboratorieforsøg.
- At fast kuldeeksponering beskytter mod sygdom. Der er ingen peer-reviewed forskning, der viser det for isbad specifikt.
Den reelle risiko: kuldechok
Hvis du vil være bekymret for noget, så er det de første minutter i vandet. Pludselig kulde på huden udløser et ufrivilligt gisp, efterfulgt af hurtig, ukontrolleret vejrtrækning, mens puls og blodtryk stiger. Reaktionen topper inden for det første halve minut og aftager typisk i løbet af de første tre minutter. Evnen til at holde vejret falder samtidig voldsomt, og der kan opstå forstyrrelser i hjerterytmen. For de fleste raske er det ubehageligt, men ufarligt i et kar. For folk med hjerte-kar-sygdom er det kredsløbsbelastningen, der er problemet, og på åbent vand er gispet farligt, hvis hovedet kommer under vand.
Nedkøling af hele kroppen (hypotermi) kræver længere tid i vandet end et kort, kontrolleret dyp. Tegnene er kraftige rystelser, klodsede fingre og sløv tankegang. Mærker du dem, er det tid til at komme op og få tørt tøj på.
Der er også en mere jordnær måde at blive syg på: et kar med stillestående vand, der ikke bliver skiftet eller renset. Det er et hygiejnespørgsmål, ikke et kuldespørgsmål. Se hvordan du holder det rent i guiden sådan rengør du dit isbad.
Hvem bør tale med lægen først?
- Personer med hjerte-kar-sygdom eller forstyrrelser i hjerterytmen
- Personer med forhøjet blodtryk
- Gravide
- Personer med Raynauds fænomen eller anden nedsat blodgennemstrømning i hænder og fødder
- Personer med epilepsi eller tidligere besvimelser, særligt hvis de bader på åbent vand
Det hollandske bruseforsøg udelukkede folk med alvorlig sygdom. Resultaterne siger altså intet om de grupper, der har størst grund til at være forsigtige.
Hvis du allerede er syg
Ingen af studierne viser, at et isbad forkorter en forkølelse. Har du feber, belaster kulden en krop, der i forvejen arbejder hårdt, så her er rådet at holde pause, til du er rask. Det uddyber vi i artiklen hjælper isbad på feber? Er du kun let snottet og uden feber, er der ikke belæg for, at et kort bad gør det værre, men der er heller ikke noget at vinde.
Hvad kan du realistisk forvente?
Isbad gør dig ikke syg i sig selv, og det gør dig heller ikke immun. Den bedste dokumentation peger på, at folk, der bader koldt, har det subjektivt lidt bedre og melder sig mindre syge, ikke at de bliver syge sjældnere. Hvis du kan lide det, er der ingen grund til at holde op af frygt for forkølelse. Respekter de første minutter i vandet, hold badene korte og få varmen igen bagefter. Er du ny, så start roligt med begynderguiden til isbad.
