Der er ikke belæg for, at isbad behandler ondt i ryggen. Den grundigste gennemgang af kulde mod lændesmerter, en Cochrane-oversigt fra 2006, fandt kun tre små studier af dårlig kvalitet og kunne ikke konkludere noget som helst om kulde. Kulde kan muligvis dæmpe smerten kortvarigt, men det er lindring i øjeblikket og ikke behandling. Det, der faktisk er dokumenteret mod almindelige rygsmerter, er at holde sig i gang.
Påstanden: “Isbad lindrer rygsmerter”
Søger man på isbad og ondt i ryggen, møder man især tekster fra forhandlere af isbadekar. De lover mindre inflammation, “nulstillede” smertesignaler og hurtigere restitution, ofte med en henvisning til “forskning”. Når man følger kilderne, viser de sig enten at handle om noget andet end rygsmerter, om vand ved helt andre temperaturer eller om studier med meget få deltagere. Nedenfor gennemgår jeg, hvad der rent faktisk er undersøgt.
Isbad til altan, terrasse og have
Til dig, der vil prøve koldt vand hjemme uden at bruge mange penge på udstyret. Baljen vejer 250 kg fyldt, så tjek altanens bæreevne først. Varebeskrivelsen… Hos Vinterbaderen.dk.
Hvad forskningen viser, og hvad den ikke viser
Cochrane-oversigten: for lidt til at konkludere noget
Cochrane-samarbejdet gennemgik i 2006 alle kontrollerede forsøg med varme eller kulde mod lændesmerter. De fandt ni forsøg med i alt 1.117 deltagere. Langt de fleste handlede om varme. Om kulde fandt forskerne kun tre studier, alle af dårlig kvalitet, og deres konklusion var, at man ikke kan sige noget om, hvorvidt kulde virker mod lændesmerter af nogen varighed.
Varme klarede sig bedre, men kun lidt. Der var moderat evidens for, at varmeomslag giver en lille og kortvarig nedgang i smerte og funktionsbesvær hos folk med akutte eller subakutte smerter, og at træning oven i gav yderligere gevinst. Ingen af studierne handlede om helkropsisbad. Oversigtens litteratursøgning er af ældre dato, og den er ikke senere blevet erstattet af en undersøgelse af tilsvarende kvalitet om kulde mod rygsmerter.
Den nyere metaanalyse, der ser bedre ud, end den er
En metaanalyse i et mindre indonesisk universitetstidsskrift samlede 18 studier med i alt 1.547 deltagere med kroniske lændesmerter. Den konkluderer, at både varmt og koldt vand i vandterapi reducerede smerter. Det lyder lovende, indtil man ser definitionen: “koldt” betød her 20-25 grader. Det er en svømmehal en kølig dag og ikke et isbad på 2-8 grader. Resultatet kan altså ikke overføres til isbad.
Tallet, der citeres overalt: 530 procent
Mange tekster om isbad henviser til, at noradrenalin stiger med 530 procent. Tallet kommer fra et tjekkisk laboratoriestudie fra 2000 (Šrámek m.fl., European Journal of Applied Physiology). Her sad en lille gruppe raske unge mænd en time i vand ved 14 grader. Forskerne målte hormoner i blodet. De målte ikke smerte, og ingen af deltagerne havde rygproblemer. At tallet bruges som argument for smertelindring, er ekstrapoleret langt ud over, hvad studiet undersøgte.
Hvorfor kulde alligevel kan føles lindrende
Her bevæger vi os fra det, vi ved, til det, vi tror. Kulde sløver nervernes ledning og får blodkarrene i huden til at trække sig sammen. Det er forklaringen på, at en ispose kan dæmpe smerten i et forstuvet led. Et isbad er desuden så voldsomt et sanseindtryk, at det i nogle minutter overdøver alt andet, også en øm lænd. Det kan føles som lindring, men det siger intet om, hvad der sker med ryggen bagefter.
Placebo-effekten trækker i samme retning. Smerte påvirkes stærkt af forventninger, og et ritual, man tror på, kan godt få smerten til at føles mindre. Det er ikke det samme som, at isbadet behandler noget. Det betyder bare, at personlige beretninger om “isbad kurerede min ryg” ikke kan skelnes fra forventning, tilfældigheder og det naturlige forløb.
Kulde eller varme?
Man ser ofte reglen “føles det varmt og hævet, så brug kulde, og føles det stift, så brug varme”. Det er en praktisk tommelfingerregel, men den er ikke undersøgt i rygforskningen. Det, der findes af studier, peger svagt i retning af varme mod akutte lændesmerter. Om kulde ved vi for lidt til at sige noget. Vil man prøve noget lindrende, er det bedst dokumenterede en varmepude eller et varmeomslag, og selv her er effekten lille.
Det anbefaler Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for nyopståede lænderygsmerter fra 2016 anbefaler at fortsætte de sædvanlige aktiviteter i stedet for at aflaste ryggen. Derudover kan man overveje patientuddannelse, manuel ledmobilisering og superviseret træning. Isbad er ikke med. Det betyder ikke, at det er vurderet og afvist. Retningslinjen dækker kun et begrænset antal behandlinger. Men det betyder, at der ikke er noget sundhedsfagligt grundlag for at anbefale det.
Ifølge sundhed.dk bliver de allerfleste med lændesmerter raske af sig selv i løbet af de første uger. Det er værd at have i baghovedet, når nogen fortæller, at isbadet “virkede”: smerterne var sandsynligvis aftaget alligevel.
Risikoen, som sjældent nævnes
Det kolde vand udløser et kuldechok: et ufrivilligt gisp, hyperventilation, høj puls og stigende blodtryk. Fysiologen Mike Tipton fra University of Portsmouth har beskrevet, at kuldechokket kan føre til død eller alvorlig skade længe før egentlig nedkøling. Risikoen er størst for folk med underliggende hjertesygdom. Reaktionen aftager med gentagne bade, men mest for vejrtrækningen og mindre for hjertet.
For en øm ryg kommer der et praktisk problem oveni: Man skal ned i og op af et smalt kar med glatte kanter, mens musklerne trækker sig sammen af kulde. Er du ny, så læs vores begynderguide til isbad. Hvis du bliver ør i hovedet bagefter, kan du læse mere i artiklen om isbad og svimmelhed.
Tal med din læge, før du starter, hvis du har:
- hjerte-kar-sygdom eller hjerterytmeforstyrrelser
- forhøjet blodtryk
- Raynauds syndrom eller andre kredsløbsproblemer i hænder og fødder
- en graviditet
- rygsmerter, som endnu ikke er undersøgt af en læge
Her hører ryggen hjemme hos lægen og ikke i karret
Sundhed.dk og Gigtforeningen peger på faresignaler, som kræver lægehjælp:
- Søg læge omgående ved problemer med at styre vandladning eller afføring, føleforstyrrelser i skridtet eller lammelse og nedsat kraft i benene.
- Søg læge inden for kort tid ved føleforstyrrelser ned i benet eller smerter, der stråler ned under knæet.
- Søg også læge ved smerter i hvile, tiltagende smerter, feber, vægttab, en skade eller kendt kræftsygdom, eller hvis smerterne ikke er væk efter et par uger.
Det ved vi, og det ved vi ikke
| Spørgsmål | Hvad kilderne viser |
|---|---|
| Behandler isbad rygsmerter? | Ingen studier viser det. Cochrane fandt kun tre svage studier om kulde og kunne ikke konkludere noget. |
| Kan kulde dæmpe smerten kortvarigt? | Det er sandsynligt ud fra, hvordan kulde påvirker nerverne, men det er ikke undersøgt ordentligt for ryggen. |
| Virker varme bedre? | Der er moderat evidens for en lille og kortvarig effekt af varmeomslag ved akutte smerter. |
| Hvad hjælper ifølge myndighederne? | At holde sig i gang, eventuelt med superviseret træning og manuel behandling. |
| Er der risici? | Ja. Kuldechok belaster hjerte og vejrtrækning, især hos uvante og folk med hjertesygdom. |
Kan du lide at tage isbad, og er du rask, er der ingen grund til at holde op, fordi ryggen driller. Mange føler sig friske og opstemte bagefter, og det har sin egen værdi. Men isbadet skal ikke erstatte bevægelse eller en lægeundersøgelse, og der er ingen grund til at købe et kar i forventning om, at det løser et rygproblem. Det løfte har forskningen ikke givet.
